Spejling, selvforståelse &  mestring

Autismepotentiales konsulenter har gennem mange år samarbejdet med autistiske voksne og anbefaler de fleste af vores kunder, at få tilknyttet en autistisk mentor. I denne relation handler det ikke om behandling, om at lære noget bestemt og præstere, men derimod om, at opleve spejling og et fællesskab med en eller flere andre med lignende udfordringer.

Relationerne med en autistisk mentor er udviklende fordi samværet kommer til at handle om selvforståelse og selvaccept, hvilket grundlæggende er med til at skabe en robusthed og livslyst. En del af snakkene vil også handle om at få kendskab til egne begrænsninger og udfordringer og identificere hvad der skal til for at mestre hverdagen, skoledagen, relationerne, uddannelsen eller arbejdslivet.